Viser opslag med etiketten INDRETNINGSTIPS. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten INDRETNINGSTIPS. Vis alle opslag

søndag den 16. august 2009

Ranvitas Ny Diskokugle ...



Endelig! Har længe drømt om en kæmpe diskokugle i mit loft-til-kip i stuen. Min kæreste var for nylig Helten, der hjembragte dette vidunder, som nu glimter højt deroppe:-)

PS: Bare rolig! - jeg anbefaler ikke nødvendigvis diskokugler i min nye bog:-) og jeg ved ikke, om de er godt for noget som helst, andet end at gøre dens ejermand (mig) glad i låget!

lørdag den 15. august 2009

Ranvitas soveværelse søndag morgen & Kunsten At Rode Med Manér!



Jo, jeg roder også!

Sådan kan min seng nogen gange se ud, langt op af dagen (foto).
Til trods for, at jeg har opdaget, at det tager under 3 minutter at rede sengen, så er der stadig dage, hvor jeg prioriterer de 3 minutter til andre ting, og først når til sengen senere på programmet.

Det værste ved at blive landskendt feng shui-ekspert på TV2 dengang i 2004 var, at nu troede alle, at jeg var sådan een, der boede simple-living-feng-shui-agtigt. Stilrent og stringent og et totalt klinisk opryddet hjem - og måske en rød drage hist og her?
Men nej, alle i min familie og vennekreds ved, at jeg er et rodehoved. Men som én af dem engang formulerede det; "Ranvita, jeg kender ingen, der kan rode så charmerende som dig!"

Men hvad er så kunsten bag at rode med manér?

Der er tre ting, du skal meste:

1. VÆLG SMUKKE TING - DET GIVER SMUKT ROD!
Hvis du vælger smukke ting, som du elsker, så er de smukke ting stadig smukke - også når de roder lidt. For eksempel min seng søndag morgen ... Ja, selv et rodet køkken kan være smukt, hvis det roder med musselmalede tallekener og lyserøde tekrus, smukt kunsthåndværk eller skinnende sølvtøj. Det pynter i al fald på det! Pointen er også, at det er 10 gange sjovere at rydde noget op, som er lækkert at se på eller røre ved.

2. ROD-FRI ZONER, JA TAK!
Prioter nogle rum, hvor der aldrig må være rodet. Der SKAL være nogle åndehuller, hvor du ALTID kan finde ro og ikke lige først skal "ordne" rummet, før du kan nyde det. I mit hjem er min havestue, stue og mit soveværelse hellige rod-fri zoner. Til gengæld er mit kontor i konstant bevægelse (lige nu fyldt med brune papkasser med lækre goodie-bags-produkter til min bog-reception) Og før en deadline kan skrivebordet vitterlig ligne noget der er løgn (jeg skal nok huske at fotografere det næste gang det er tilfældet!) For dig er det måske lige omvendt. Kontoret skal altid være klinisk rent og ryddet - til gengæld lever du bedre med lidt rod i stuerne? Det vigtige er blot, at du altid har rod-fri zoner OG at dine rode-zoner naturligvis består af AKTIVT rod, ikke passivt rod! (En passiv rode-zone hedder en garage eller et pulterkammer, og det er en helt anden snak).

3. KNOW WHAT YOU ARE DOING!
Du skal kende "rodets natur" og vide hvordan det "opererer". Rod i hjemmets forskellige Bagua-områder kan f.eks. medføre bestemte konsekvenser i dit liv. Når du er opmærksom på det, vil du straks begynde at se sammenhænge mellem dit hjem og dets tilstand - og dit eget liv. Første skridt er at SE, næste skridt at HANDLE, tredie skridt at ERFARE. Rod vil være i dit liv for evigt - so better get to know your roommate!

Og ja, jeg roder også. Der er dage, hvor opvasken fra gårsdagens party breder sig fra ende til anden på køkkenbordet, og dage hvor jeg kyler hele havens indhold ind i den lille entré, fordi en pludselig regnbyge truer. Der er dage, hvor min datters legetøj er spredt ud på samtlige kvadratmeter i stuen, og dage med nullermænd på størrelse med garnnøgler ...Der er dage, hvor jeg synes, jeg ikke bestiller andet end at "ordne" og lægge på plads ...for blot at starte forfra igen ...og igen og igen ...

Life is sometimes messy - and somtimes not. Enjoy the ride!

mandag den 16. februar 2009

Ranvita er blevet klummeskribent i Norge!





Så fik jeg endelig min egen klumme ...

... i Norge (!)

Så til alle fengshui-søstre i det høje nord; Kig med i "KK" - Norges ældste og største dameblad, hvor jeg fast - hver anden uge - giver inspiration til at se dit hjem med nye øjne.

I forbindelse med min første klumme gjorde bladet lidt ekstra ud af det. Fremover bliver det 'bare' klummen med gode tip til dig og dit hjem.

Men hvorfor skal danskerne snydes ...?

I hvilket blad/avis/magasin kunne DU godt tænke dig at modtage mine tips om bevidst boligindretning på fast basis? Lad høre:-)

lørdag den 10. januar 2009

Ranvitas gør-det-selv-tips til et smukkere (og sjovere) og mere personligt klædeskab

Her et par tips fra min egen garderobe, der for nylig fik en forskønnelseskur:



Hæng fine lavendel-poser på bøjlen - det skaber feminin stemning (og yderligere skønhed) og gode dufte i skabet.

Beklæd dine bøjler med silkebånd eller smukt stof.
Du kan enten sy ’frakker’ til bøjlerne (se 3. bøjle, bagest) eller klippe strimler af stoffet, som du snor om bøjlen.

På de to forreste bøjler har jeg snoet hhv. lyserødt silkebånd om en almindelig renseribøjle, og Libertystof, som jeg klippede og rev op i baner, så det blev en lang strimmel.

Miks gerne farver og stoffer - det giver et levende 'bohemsk' udtryk - eller hold dem i samme farve/stof - det giver et feminint, enkelt og elegant udtryk. Alt efter smag og behag:-)

Start med at sno ved bøjlens hals, og fortsæt hele vejen rundt tilbage til 'halsen'. Det er ren meditation - og telefonen skal helst ikke ringe imens...



PS: Quick fix-metoden:
En lille sløjfe i silkebånd kan også gøre underværker - og tager ingen tid. Suppler evt. sløjfen med et par smukke perler, der kan dingle elegant om bøjle-halsen.



Beklæd gamle skoæsker med smukke stoffer, tapet eller gavepapir.

Her en gammel skoæske jeg havde stående, og en rest Liberty-stof, som jeg havde liggende. Jeg klippede stoffet med plads til lidt ombuk, og limede det på med limstift (Jeg havde ikke lige andet, da den kreative ånd en aften kom over mig. Måske der er nogen handy-folk derude, som har et bedre tip? Det fungerede nu helt fint i dette tilfælde.) Næste gang får æsken en omgang pink silkepapir INDENI, så det også er smukt, når jeg åbner låget☺

Bonustip:
Har du f.eks. en gammel kommode, så beklæd skufferne indvendigt med smukt tapet eller lækkert stof. God feng shui er NYDELSE HELE VEJEN IGENNEM – også i baglokalet, som jeg plejer at sige. Tro mig, dit hjerte vil gippe af glæde, hver gang du åbner dine skabe og skuffer, hvis du gør dem smukke INDENI.

Hvad med et garderobeskab beklædt indvendig med lilla velour? – eller silke i din yndlingsfarve?

Tilsæt lækre bøjler, og lækkert tøj, og du har en garderobe, der er en dronninge-gudinde værdig! Og vi fortjener intet mindre ...


Skab personlig stemning i garderoben:

Find en gammel kommode på loppemarked og mal den i din yndlingsfarve. Del evt. skufferne op i mindre ’rum’ med skoæsker beklædt med silkepapir eller stof. Så kan du nemmere holde styr på trusser, strømper og småting.

Udsmyk med personlige fotos, kunst, yndlingsting og parfumer. Bryd og miks f.eks. stilen med tøjstativer, skabe eller lamper i industriel stil.

Lad din favoritkjole hænge fremme til daglig nydelse.

(PS: Den smukke kommode her er fra min yndlingsbutik Greensquare.)

Ranvitas 10 tips til et smukt og ryddeligt klædeskab



1. Proriter dit klædeskab og afsæt den nødvendige plads – og penge. Overvej f.eks. om pengene er bedre givet ud på en antikvitet eller en indbygget løsning, end på billige lavpris-kompromisser. Især hvis din garderobe er ’synlig’ i f.eks. soveværelset, bør du vægte æstetikken højt.

2. Vær kreativ. Tænk i alternative løsninger, som både er funktionelle og smukke.Og som matcher rummets arkitektur/stil og din unikke personlighed.

3. Find en fleksibel løsning, som giver mulighed for forandringer.

4. Vælg smukt tilbehør f.eks. lækre bøjler og flotte æsker til sko og accessories.

5. Lug jævnligt ud, så der altid er plads til noget nyt!

6. Skab små ’hjem’ til alle ting; f.eks. i form af mindre kasser i skufferne, hvor strømper kan ’bo’ i een kasse, trusser i en anden. Trusser og strømper i bunker dutter ikke - det vil altid komme til at rode, når du pludselig skal bruge trusse nr. 5 i bunken.LAD DEM rode - i små seperate kurve, kasser eller skuffer.

7. Indbygget lys i klædeskabet får det hele til at se bedre ud.

8. Iagttag, hvordan du behandler dit tøj – og lav om på din adfærd, hvis den ikke er hensigtsmæssig. Har du for vane ikke at lægge tøjet på plads? Eller at skabe mere rod, når du leder efter en bestemt ting?

9. Skab en smuk og hjemlig atmosfære omkring dit klædeskab med f.eks. kunst, dekorative genstande, tæpper, bøger, etc. Det skal være hyggeligt at klæde sig på - og rummet må gerne udtrykke hvem du er.

10. Anbring evt. et billede af dit stil-ikon, som kan inspirere dig.

lørdag den 12. april 2008

Smukt vasketøj, ja tak!


Vil du være med til en vasketøjsrevolution ?

ALLE burde nemlig eje sådan et smukt tørrestativ i træ.
Det gør bare vasketøjet lysår mere charmerende at se på. Derfor skal det skal snart stå i mit bryggers, i stedet for det der raslende isenkræmmerhelvede i hvid metal.
Vores vasketøj er tekstil, noget blødt og rart og rent, som får os til at holde varmen og se godt ud. En sensuel del af vores hverdag, som det klæder lidet at hænge på et klinisk instrument, der ligner noget fra en operationsstue.
Ind med landlig charme og duften af sæbe ...(Ecovers miljøvenlige flydende kulørtvask dufter faktisk så fint!)

Desværre er prisen også lysår fra rasle-kaj-modellen til en hund eller to.
Men man kan jo begynde at samle flasker i frokostpausen eller ønske sig det i 40 års gave :-o)

Det her, har jeg set på Isabella Smiths webshop til 899,- kr. og jeg har hørt, at Cozy Ketchup i Hellerup også forhandler et lignende (?)
Kender du andre steder man kan få det? Eller har du det allerede selv, så lad mig høre fra dig!

Kan næsten ikke vente med - som bevisbyrde - at vise jer det LIVE
- MED vasketøj!

torsdag den 6. marts 2008

Lys i lygten, Lillemor ...


Selvom aftenerne allerede er blevet lysere og længere, så elsker vi stadig at tænde lys i vores lille æbletræ sent om eftermiddagen.
Har du altan, have, balkon, terasse, så indfør et lille aften-ritual og lad et par levende lys i små lanterner give rigtig god feng shui :-o)
Vi har 4-5 lanterner i træet her + nogle på havebordet, og de overlever altså både regn og rusk !

torsdag den 14. februar 2008

Don't forget the garden!


Om vinteren er det let at glemme haven eller altanen, som i stedet står tom og trist hen. Husk dog ikke at glemme !
Der er masser ting vi kan gøre; stedsegrønne planter i potterne (og lige nu smukke juleroser!) samt have-skulpturer, lanterner med fyrfadslys i træernes krogede, nøgne grene, uroer lavet af hul-sten, strandtræ-stumper, kogler eller andet fra naturen - smid evt. en fuglekugle i bunden, så får du også gratis kvidder med i købet!
Her et foto, taget inde fra min stue, hvor Buddha-figuren gir ekstra energi til min udsigt. Ham fandt jeg på Bali for et par år siden, og han har hidtil været indendørs-buddhist, men nu var det altså tid til at pynte lidt udenfor. Og så er det jo heller ikke dårligt, at han - på feng shui sprog - gir god energi til både Karriere og Visdoms-området:-o)
Se flere fotos af alle ovenstående ideer hentet i min have, og få inspiration til at skabe liv udenfor i de kolde måneder, i mit næste Nyhedsbrev. Tilmeld dig på min hjemmeside www.happyliving.dk.

torsdag den 24. januar 2008

Naturens gaver


Er vel ankommet til vores nye HappyLiving domicil i Vedbæk. Gik en tur i skoven med min datter, og fandt denne ...øh...? (mine botaniske evner rækker (endnu) ikke langt !) Men den er fin i min lille keramiske vase (keramiker Bente Hansen)
Et eksempel på, at man ikke altid behøver tre kilo Bering-buketter for at skabe skønhed i sit liv. Less is more - sometimes.
Gå på jagt i din altankasse, skov og strand, eller i din mosters kolonihave. Naturen har mange små gaver, hele året rundt.

mandag den 14. januar 2008

Opslagstavler



Jeg elsker opslagstavler, og især alt det man kan hænge på dem ! Det her er nok en af de mindste jeg har haft i mit liv. Til gengæld var den elegant - lavet af en kæde med krystaller (og klemmer).