fredag den 4. juli 2008

At eje en Eilersen - eller to ...



Den har været på min hemmelige Wishlist meget længe.

Men af kærligt hensyn til min allerede dyrt erhvervede hvide læder-lounge-sofa har jeg ikke nænnet at sige det alt for højt, - så schyyy ..!

Jeg vil så nødig såre min 'gamle' sofa, for jeg elsker den faktisk højt!
Efter mere end 2 års flittig brug er den stadig pæn - og det til trods for, at min datter Elvira flere gange har dekoreret den med picassori'er i blå og røde mønstre (som let kunne viske af med viskelæder!) samt et par pludselige baby-opkast, som blot blev vasket af, fordi det slet ikke når at trænge ind i læderet.

Hip Hurra for læder, når man har små børn - eller bare ikke gider være paranoid med sin sofa.
Og det gider jeg ikke. Den skal bruges. På alle måder. Af alle. Til alle tider.

Men trods min store taknemmelighed over det hvide læder-dyr, så er jeg momental utro, hver gang jeg passerer et udstillingsvindue med en flyder af en Eilersen. (Modellen hedder 'Baseline Chaiselong')

Mit hjerte sukker og min sjæl siger 'Jaaaaeeeeeeee ...' og 'Mmmmmmmm ...'

Den har - som jeg kalder det - helt vildt meget 'Uhm-faktor', sådan en Eilersen.

Og een er ikke nok.

Inspireret af en boligreportage, jeg så for nylig, har jeg brug for TO stykker overfor hinanden.
DET er luksus. Og komfort. Og praktisk.
Faktisk et minumum, når man er en familie - eller hvis man har mange venner. Eller hvis mig og kæresten gerne vil ha' en 'morfar' samtidig. Uhmmm ...jeg glæder mig allerede ...
Og set med indretningsøjne, er det en ideel løsning, fordi du på denne måde skaber et rum i rummet, en tryg hule - og det er det ideelle, når vi skal skabe en zone for afslapning.

To sofaer. Det er mit mantra fremover.

Og rigtig gerne to Eilersen:-o)

Og rigtig gerne en ny stue, hvor der er plads til dem begge, he, he ...

PS: Jeg prøver lige at finde det udklip med den lækre stue med de to store sofaer, så du også kan blive inspireret!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar