Jeg er overbevist om, at antallet af skilsmisser vil falde drastisk, hvis vi alle sammen havde hver vores værelse.
Ikke nødvendigvis hver vores soveværelse, men hver vores værelse, som vi kunne indrette som vi ville, og hvor vi kunne trække os tilbage og være os selv, når vi havde lyst og behov for det.
Hvorfor føles blot tanken om dette næsten pirrende eksotisk, utænkelig, forbudt eller umulig?
Som børn havde de fleste af os vores eget værelse. Når vi så møder Mr. eller Miss Right forventer vi, at vi straks skal slå kludene og flyttekasserne sammen og dele alt og alle rum.
For at finde 'vores eget rum' tager drengene på bar med gutterne, til fodbold og på stripbar - eller bænker sig foran computeren og forsvinder ind i cyberspace. Måske ikke så meget pga. fodbolden, strippen eller computerens skyld - men måske lige så meget for at være sig selv - bare et øjeblik.
Hvis HAN nu havde et værksted, hvor han kunne tumle med noget han brændte for eller et herre-bibliotek, hvor han kunne dumpe ned i en stor, blød lænestol omgivet af gode bøger og måske en drink, så ville han MÅSKE foretrække dette, fremfor en bytur eller tilfældig tidsspilde foran tv og computer.
Og HUN ville måske nyde at hengive sig til en feminin oase med alt det tingel tangel, som hun altid skal diskutere med HAM om, hvorvidt må være i stuen eller ej. HUN ville måske nyde at sy og strikke til blid musik, klippe klistre, lave yoga, læse dameblade, meditere eller se Sex & The City. Hun ville elske at indrette rummet uden at skulle snige nye ideer og indretningsdrømme ind på snedig vis, men bare kunne gøre som hun ville.
Som børn blandede vores forældre sig ofte i indretningen af vores værelse.
Som voksne er det vores partnere, der blander sig.
Når vi ender på plejehjem, blander vores børn sig ... (formentlig)
Sig mig, hvornår må vi egentlig selv bestemme?
Hvis ikke NU, hvornår så?
Kræv dit eget rum - og genfind passionen, ikke bare i dit parforhold, men også i dit liv, og i dit hjem.
Hvis du ikke kan få et helt rum, stort som lille, så i det mindste DIT hjørne af stuen eller soveværelset.
Eller sløjf spisestuen og del den op i 'din og min banehalvdel' - eller sæt skillevægge op ...
Leg med projektet. Det er lykken at gøre både sig selv og sin elskede glad.
Og tro mig, I vil begge være lige så entusiastiske omkring at skabe jeres eget værelse, som var I små børn, der bygger deres første hule.
Måske drømmer du allerede nu ... 'Hvis jeg havde mit eget værelse ....så skulle der ...."
Ja, hvad skulle der være? Og IKKE være?
Hvordan ville du indrette det? Hvad ville du lave der?
Lad høre ...!!!
Foto: 12-årige Jonatans hjemelavede skilt på indgangen til HANS værelse :-o)
